1. NUORA JA RUOHTSA SAMI

Vuosádus "Nuora ja ruohtsa" dagáduváj oassen nuoraj aktisasjbargos, guovte stádaj gaskan majna li stáhtus Europa kultuvrraoajvvestádan, Tartu 2024 ja Bådåddjo 2024. Aktisasjbargguj sæbrrin Mulgi-, Seto- ja Võro-nuora Estlándas ja sáme nuora Vuonas.

Regiåvnå Europa kultuvrraoajvvestádajs – Oarjje-Estlándan ja Nordlándan Nuortta-Vuonan - le sijdda suoma-ugralasj álmmugijda gudi li udnásj bæjvváj ietjasa sierralágásj kultuvrav ja gielajt bisodam. Tartu 2024 sjuggelis konsæppta lij "The Arts of Survival", ja jur dájdda bierggima birra la juoga mij guosská Mulgi-, Seto-, Võro- ja sáme kultuvrajda. Dáj sierralágásj kultuvraj ja gielaj bierggim la tjanádum udnásj buolvajda, nuorajda aj.

Vuosádus dættot åvddåmerkajt ja persåvnålasj åtsådallamijt gåktu máná ja nuora válldi oasev ietjasa kultuvras ja makkir máhttelisvuoda siján li åvddånahttembargguj sæbrrat.

Da gudi li vuosádusáv dahkam: Emilia Berg, Hellä Iva, Hella Õitspuu, Hipp Saar, Maileen Muttik, Meeli Oru, Rasmus Itse, Robin Liiber, Sirlen Vodi, Emma Viola Danenbarger, Sofie Jensberg-Schøyen ja Linnea Christine Finstad.

Nuorajbagádalle: Kadri Laanmets, Annela Laaneots, Getter Lauk, Maria Hernes Bær

1. UNGDOM OG RØTTER NO/ENG

Utstillingen "Ungdom og Røtter" ble laget som en del av ungdomssamarbeidet mellom to byer med status som Europeisk Kulturhovedstad, Tartu 2024 og Bodø 2024, hvor Mulgi-, Seto- og Võro-ungdom fra Estland og samisk ungdom fra Norge deltok.


Begge regionene i disse europeiske kulturhovedstedene – Sør-Estland og Nordland i Nord-Norge – er hjem for unike finsk-ugriske folk som har bevart sin særegne kultur og språk frem til i dag. Tartu 2024s kreative konsept var "The Arts of Survival", og nettopp overlevelseskunsten er noe som må adresseres i dag i Mulgi-, Seto-, Võro- og samiske kulturer. Overlevelsen til disse unike kulturene og språkene avhenger av de nålevende generasjonene, inkludert de unge.

Utstillingen fremhever et utvalg av eksempler og personlige erfaringer om hvordan barn og unge deltar i sin egen kultur og hvilke muligheter de har til å bidra til utviklingen av denne.

Utstillingen er laget av Emilia Berg, Hellä Iva, Hella Õitspuu, Hipp Saar, Maileen Muttik, Meeli Oru, Rasmus Itse, Robin Liiber, Sirlen Vodi, Emma Viola Danenbarger, Sofie Jensberg-Schøyen og Linnea Christine Finstad.


Ungdomsmentorer: Kadri Laanmets, Annela Laaneots, Getter Lauk, Maria Hernes Bær

2. Gudi lip mij? SAMI

Emilia, 15 | Seto
Muv famillja l agev munji åhpadam luondov vieledit ja árvvon adnet. Juohkka bále gå mæhttsáj manáv muorraj goalkkalav vaj miehttse galggá diehtet mån lav danna. Æddnám munji vattij tjiebethervajt silbas majt suv áhkos lij oadtjum, ma gulluji hærvvan Seto- álmmukbiktasij. Madi ienep silbba dujna lij, dadi boandáp lidji. Dá herva lidjin oassen suv åbmudagás.

Robin, 20 | Mulk
Uddni ælla moattes gudi Mulgi-gielav ságasti, ja dajna l sieldes gássjel gielav oahppagoahtet. Gå nuorajskåvlån vádtsiv, de lij akti vahkkuj tijmma moattekultuvralasj gielan. Dalloj ittjiv dasi lijkku. Gå ållessjattuga ettjin Mulgi-gielav ságasta, de åhpadusán ij lim alla dásse. Åbbålattjat lij ilá álkkes åhpadibme ja muhttijn aj ahket.

Gå vuorrasappo sjaddiv ja histåvrålasj Mulgimaa-guovlos jåhtiv, de dádjadahttjájiv ietjam ruohtsa li ájnnasa. Dádjadiv sierralágásjvuohta sijddabájken la juoga mij la árvulasj bisodit ja vijddásappot boahtte buolvajda vaddet. Mulgi-kultuvran vuojnáv árvojt duola degu sjuggelisvuodav, mihásvuodav ja tjáhkedisvuodav, ma li árvvon Mulgi-álmmugij åbbålattjat ja munji persåvnålattja. Buojkulvissan, gå månev galga rájnnit, de bierri agev tjuvdij divna månnevisskadisáv ålgus válldet.

Hella, 20 | Mulk
Gå gielav oahppagåhtiv, de dåbddiv ietjam buorisboahtem ja måvtåstuvvam sijájs gudi gielav ságastin. Muv familjan ij aktak buvte Mulgi-gielav ságastit, valla gå akta bájkálasj ássjediehtte, gev ittjiv persåvnålattjat dåbdå, guláj muv berustime birra, de munji buvtij

ihkeva ållo girjijt Mulgi-kultuvra ja giela birra. Buorre dåbddo l dåhkkiduvvat, ja vilá dav dåbdåv - soajttá danen gå lav degu tjiellim vanntsaj mij la vuodjomin ja dav gæhttjalav gádjot. Iv jáhke moattes Mulgi-álmmugis usjudalli degu mån ahte giella l kultuvra vuodo. Mån iv usjudalá kultuvrraárbbe gullu dålusjájggáj ja juoga mij la gáhtum – Juska dille Mulgimaa- guovlon la rassje, de ájn iejvviv ulmutjijt gudi ålles vájmos identifisieriji ietjas Mulgi- álmmugin, gudi viessu hyhttoiellemav, la sierralágásj ájádallamvuohke ja gejna li iellemulmmen kultuvrav ælládahttet ja gudi gielav ságasti.

Rasmus, 17 | Seto
Muv æjgáda æbá goassak munji la kultuvrav "nággim". Valla áhttjám la Seto-kultuvras ednagijt berustam, ja suv tjadá lav vuojnnám viehka ålov. Mujna la oahpes, Hõrna Aare, guhti l ietjas vijsesvuodajn munji ájnas. Åvdep giese suv åvdås barggiv, ja juohkka ideda muv suvdij bargo ja sijda gaskav. Gætjo bijllamanon Seto-gielav ságastij (agev Seto-giellaj guládallá), ja giehtoj gájka birra majt manon vásijma. Diedij gånnå tsiekkadusá lidjin læhkám, gudi danna lidjin årrum, ja diedon aj ednagav Setomaa birra giehtoj.

Maileen, 20 | Mulk
Æddnám Mulgimaa-guovlon mánnán åroj, ja áhkko ja áddjá vilá danna årroba. Gå mån lidjiv mánná, de juohkka bále gå galgajma Mulgimaa-guovlluj sunnu guossidittjat, de jur diehtiv gåsi galgajma. Alvaduvviv gå ielvviv ettjin gájka diede gånnå Mulgimaa la. Æddnám munji subtsastij sån nuorran oattjoj gullat akta mulkka l ulmusj guhti boahtá Mulgimaas Tartuj universitiehtan studeritjit, jur degu sån dagáj. Vuostatjin sivnastiv lij suohtas gullat, ja juska la dåssju subtsas, de oasse subttsasis gullu duohtavuohtaj, dajna gå mulka lidjin vuostatja gudi nissunijt åhpadin.

Sofie, 16 | Sábme
Munji la merkaham ålov diehtet lav sábme. Diehtet lav oasse juohkusis gievras ulmutjij gudi agev li rahtjam mijá kultuvra, mijá giela, mijá musihka ja ålov ienep åvdås. Uddni l gássjel nuorra sábmen liehket, huoman lip guhkás ållim. Moadda hásstalusá li, valla ietjá sámij siegen la ulmme válldet ruoptus dav mij midjij gullu. Stuorra ratjástibme la, valla dåbdåv gievrov gå vuojnáv iehtjádijt sæmmi ulme vuosstij barggamin. Gå guláv subttsasijt sihke nuorajs ja vuorasulmutjijs, gåktu sij li hæhttum gássjelis ájgijt rijbbat ja gå li dassta nannusappo sjaddam, de báles bálláj dåbdåv mihástaláv.

3. Gudi lip mij?

Emma Viola, 17 | Sábme
Luonndo ij la juoga mij dåssju galggá ávkkiduvvat, ájnat aktan mijájn viessot. Galggap luondos ávkkit dav majt dárbahip, – veledimijn ja máhtujn. Ep galga jáhkket ulmutjijn ja industrijjan la ienep árvvo gå fámojn ja duobddágijn mijá birra. Jus vuoggaj "marmella" dæhppuj, de vierttiji dasi ietjat fáhtsav vaddet vaj galgaj bivvat, ja gijtton lidji oadtjot várrodusájt stoarmo ja nievres dálkke birra nuoren. “Marmella” la imáj mij la moatte láhkáj tjielggidum. Dat viessu tsoagen, ja jus dav i vieleda, de sjatta iellemájggáj nuoren vájvástuvvat ja bahásvuohta sjaddá duv tjuovvot.

Hipp, 23 | Võro
Ietjam familjajn ittjiv ságastahtjá Võro-gielav åvddål gå lidjiv birrusin 18-jagák, ja muv mielas la ájn álkkep almulattjat ságastit gå majt la sijdan. Dat gåvvit gåktu muv kultuvran

máhttá liehket, jut maŋenagi binnep ja binnep máná oahppi Võro-gielav iednegiellan. Dálla l dát giella stuorámus oasse muv identitiehtas. Jáhkáv ájnnasamos vuojnno majt lav árbbim ietjam kultuvras la tjalmostibme guoddelisvuohtaj ja gåktu luondov galga vieledit. Juoga mij åvddåla lij dárbulasj rudálasj dile diehti, hiehpá buoragit udnásj væráldij aj. Suohtas biele- ávvo gå bessap æjvvalit, ávvudallat ja hávsskudallat familjajn. Væhttsásvuohta ja iellem gånnå la luondulasj duov dáv ávvudallat. Dassta aj boahtá dåjmalasj adno ja vieledibme álmmukmusihkas, dålusj lávllagijs, dánsa jnv. Ja aj árvvon adnet dålusj dábijt ja máttojt.

Sirlen, 21 | Haanja
Nasjåvnålasj giella ij lim vuostasj gielav majt oahppiv, valla unnep giella mij ságastuvvá muv guovlon- Haani-giella. Dat la giella majt mån, muv famillja ja muv berraha ájn adnep gå guládallap. Giella l munji ájnas ja ájnas muv kultuvralasj tjadnusij. Dat la vuohke gåktu ietjam åvddånbuvtáv, guládaláv væráldijn ietjam birra ja ájádallamvuohke. Jus gielav lidjiv masset, de lidjiv masset oasev dassta guhti lav.

Linnea, 16 | Sábme
Ietjam famillja li rahpasa moattelágásj ájádusájda, ja lav bajássjaddam måttijn imájdallamij ja subttsasij. Akta dajs la ájádus jut gávnnu ienebuv alme ja ednama gaskan gå dav majt vuojnnep, ja muhtem ulmutja li riegádam muhtem vattáldagáj mij iehtjádijn ij la.

Buojkulvissan liegga gieda ma máhtti ulmutjijt buoredahttet, jali máhtukvuohta dåbddåt mij boahtteájgen sjaddá dáhpáduvvat. Nágin jage ájgge muv æddnu ja ibme ejga váres besa.

Murkko lij, ja ejga bálggáv vuojne. Hæhkkat vuojnijga tjuovgav almen mij vuosedij gæjnov. Mån lav bajássjaddam familjan gudi ednagijt li berustam kultuvras, ja gájka li gielav sihtam oahppat. Mujna ietjajnim la buorre vásádus læhkám sámegielav oahppat. Åhpadiddje li muv buoragit vuosstáj válldám, ja gájka gudi sámásti sihti munji ienebut åhpadit.

Hellä, 19 | Võro
Áhtjám baktu lav oadtjum tjiegŋalis gieresvuodav luonnduj ja jáhkov luondo fábmuj, ja gåktu dav viertti várjjalit ja sujttit. Muv æjgáda libá aj munji åhpadam rabás ja friddja ájádallamvuogev, jáhkov máhttelisvuodajda, ja iellema tjábbudagáv :)

Võro la muv vuostasjgiella. Dat rájes gå sáhkadahttjájiv lav ietjam familjajn Võro-giellaj guládallam, ja iv la degu goassak giellaåhpadimev dárbaham – dat dåssju luondulattjat munji ietjam æjgádijs bådij. Giella la agev muv birrusin læhkám, ja la munji læhkám luondulattjan ja diehttelissan. Maŋŋela lav diedulattjan sjaddam man sierralágásj dille la bessat várjjalit dákkir unna gielatjav.

Meeli, 18 | Võro
Mån lav iedne árbbedábálasj gárvojda tjágŋam. Vuolppo l goarodum tyddjas mij la dagádum áhko viellja áhkátjis. Vuolpov ja skirtov la muv áhkko gårrum. Skirttuj la áhkko aj ihkeva tjáppa giedjegijt hiervvim.

Mujna l aj Seto-avve. Æddnám ij rat mujte guhti dav midjij vattij, valla jáhkká lij berrahijs Setomaa-guovlos. oadtjum.

2. Hvem er vi? NO/ENG

Emilia, 15 | Seto
Familien min har alltid lært meg å verdsette naturen og vise den respekt, så hver gang jeg går inn i en skog, banker jeg på det første treet jeg ser for å la skogen vite at jeg er der. Mamma ga meg sølvsmykker som hennes bestemor hadde gitt til henne, for å bære med Seto-folkedrakten. Jo mer sølv du hadde, desto rikere var du, så disse smykkene var en del av hennes formue.

Robin, 20 | Mulk
Siden det ikke er mange igjen som snakker Mulgi, er det ganske vanskelig å begynne å lære språket. Da jeg gikk på ungdomsskolen, hadde vi en time i multikulturelt språk en gang i uken, men jeg likte det ikke i det hele tatt. Siden de voksne ikke snakket Mulgi, var prestisjen lav, og undervisningen var generelt for enkel og noen ganger til og med kjedelig.

Men da jeg ble eldre og flyttet bort fra det historiske Mulgimaa, begynte jeg å forstå at røttene mine var viktige, og at det særegne ved hjemstedet kunne være noe verdifullt å ta vare på og videreføre til fremtidige generasjoner. Som en del av Mulgi-kulturen ser jeg oppfinnsomhet, stolthet og nøysomhet som noen av de viktigste verdiene, både for Mulgi-folket generelt og for meg personlig. For eksempel, når du knekker et egg, bør du alltid bruke fingrene til å få ut all eggeplommen.


Hella, 20 | Mulk
Da jeg begynte å lære språket, følte jeg meg virkelig velkommen og oppmuntret av de som snakket det. Ingen i familien min snakker det, men da en lokal ekspert, som jeg ikke engang kjente personlig ennå, hørte at jeg var interessert, fikk jeg en enorm stabel med bøker om Mulgi-kultur og språk. Det føltes godt å bli så akseptert, og det gjør det fortsatt – kanskje fordi det føles som om jeg har gått ombord i en synkende båt og prøver å redde den. Jeg tror ikke mange Mulgi-folk føler at språket er selve kjernen i kulturen slik jeg gjør. Jeg ser heller ikke lenger på kulturarv som noe gammelt og for lengst borte – i Mulgimaa, selv om situasjonen ikke er god, møter du fortsatt mennesker som helhjertet identifiserer seg som Mulks, som lever hyttelivet, har tankesettet, dedikerer livet sitt til å gjenopplive kulturen og snakker språket.


Rasmus, 17 | Seto
Foreldrene mine har aldri "presset" kulturen på meg. Men faren min har vært veldig engasjert i Seto-kulturen, og gjennom ham har jeg sett ganske mye. Jeg har en god bekjent ved navn Hõrna Aare, som er en virkelig skatt, alltid full av visdom. Sist sommer jobbet jeg for ham, og hver morgen kjørte han meg til og fra jobb. Hele turen snakket han på Seto (han snakker alltid Seto), og han kunne fortelle om alt vi passerte. Han visste hvor bygninger hadde stått, hvem som hadde bodd der, og han snakket selvfølgelig mye om Setomaa generelt.


Maileen, 20 | Mulk
Moren min vokste opp i Mulgimaa, og besteforeldrene mine bor der fortsatt. Da jeg var liten, hver gang vi dro på besøk til dem, sa moren min at vi skulle til Mulgimaa, og jeg visste nøyaktig hvor vi skulle. På et tidspunkt forsto jeg at ikke alle vet hvor Mulgimaa er, noe som overrasket meg. Moren min har fortalt meg at hun som ung fikk høre at en mulk er en som kommer fra Mulgimaa til Tartu for å studere ved universitetet, og det var akkurat det hun gjorde også. Først syntes jeg det var morsomt, og selv om det bare er en historie, er det faktisk et snev av sannhet i den, med tanke på at Mulks var de første til å utdanne kvinner.


Sofie, 16 | Samisk
Jeg vil si at bare det å vite at jeg er samisk har betydd mye for meg. Å vite at jeg er en del av en gruppe så sterke mennesker som alltid har kjempet for å bevare vår kultur, vårt språk, vår musikk og mer. Å være en ung same i dag er vanskelig, men vi har kommet langt. Det er mange utfordringer, men sammen med andre samer jobber vi for å ta tilbake det som er vårt. Det er en lang vei å gå, men det å se andre gjøre det samme gir meg styrke. Å høre historier fra både unge og gamle, om hvordan de har kommet seg gjennom tøffe tider og reist seg sterkere, gjør meg mer og mer stolt hver gang.

3. Hvem er vi?


Emma Viola, 17 | Samisk
Naturen er ikke her for å utnyttes, men for å sameksistere med oss. Vi skal ta det vi trenger, være respektfulle og ha kunnskap. Man skal ikke tro at mennesker og industri er mer verdifulle enn kreftene og landskapene rundt oss. Hvis du fikk en "marmæle" på kroken, måtte du gi den votten din for å holde den varm, og som takk ville du senere bli advart før stormer og hardt vær til sjøs. Marmælen er et vesen som er beskrevet på mange måter, men den lever på havbunnen, og hvis du ikke behandler den med respekt, vil du være forbannet for resten av dine dager på sjøen.

Hipp, 23 | Vхro
Jeg begynte ikke å snakke Võro-språket med familien min før jeg var rundt 18 år gammel, og jeg synes fortsatt det er lettere å snakke det offentlig enn hjemme. Dette gjenspeiler en tendens i kulturen min, der færre og færre barn har Võro som morsmål. Men nå er dette språket den største delen av identiteten min. Jeg tror den viktigste ideen jeg har arvet fra kulturen min, er bærekraft og respekt for naturen. Noe som en gang var uunngåelig på grunn av økonomiske omstendigheter, passer svært godt inn i dagens verden også. På den morsommere siden – gleden av å samles, ha fest og ha det hyggelig med familien. Gjestfrihet og et liv der det å feire en anledning er en selvfølge. Sammen med dette kommer også den aktive bruken og respekten for folkemusikk, gamle sanger, danser osv. Også respekten for gamle skikker og forfedre.


Sirlen, 21 | Haanja
Mitt første språk var ikke nasjonalspråket, men et mindre språk som snakkes i min region – Haani-språket. Det er språket jeg, familien min og slektningene mine fortsatt bruker for å kommunisere. Språket mitt er en viktig del av meg og min tilknytning til kulturen min. Det er en måte å uttrykke meg selv på, kommunisere med verden rundt meg og en måte å tenke på. Å miste språket mitt ville bety å miste en del av hvem jeg er.


Linnea, 16 | Samisk
Familien min er åpen for ulike tanker, og jeg har vokst opp med mange forskjellige ideer og fortellinger. En av dem er tanken om at det finnes mer mellom himmel og jord enn det vi kan se, og at noen mennesker er født med visse gaver som andre ikke har. For eksempel varme hender som kan hjelpe folk med å helbrede eller komme seg, eller evnen til å føle hva som vil skje i fremtiden. For noen år siden satt tanten og onkelen min fast på fjellet. Det var mye tåke, og de kunne ikke se veien foran seg. Plutselig så de et lys på himmelen som viste dem veien dit de skulle. Jeg har vokst opp med et sterkt fokus på kultur i familien, og alle har vært interesserte i å lære språket. Jeg har selv hatt en flott opplevelse med å lære samisk. Lærerne er imøtekommende, og alle jeg kjenner som kan språket, er villige til å hjelpe meg med å lære mer.


Hellд, 19 | Vхro
Fra faren min har jeg fått en dyp kjærlighet til naturen og tro på at den bærer en kraft, og at den må bevares og behandles med omsorg. Foreldrene mine har også gitt meg en åpen og fri tankegang, troen på at alt er mulig, og at livet er vakkert :)

Võro er mitt førstespråk. Jeg har snakket det med familien min siden jeg lærte å snakke, så jeg har egentlig aldri lært det – det kom bare naturlig til meg fra foreldrene mine. Siden dette språket alltid har vært rundt meg, har jeg tatt det ganske naturlig og selvfølgelig. Senere begynte jeg å forstå hvor spesielt det er å få være vokter av et så lite språk.


Meeli, 18 | Võro
Jeg har båret min mors tradisjonelle klær. Stoffet som skjørtet er laget av ble vevd av min bestemors brors kone. Skjørtet og skjorten ble sydd av bestemoren min. Det er også veldig vakre broderte blomster på skjorten, laget av henne.

Jeg har også et Seto-belte. Moren min husker ikke helt hvem som ga det til oss, men hun tror det var en slektning fra Setomaa.

4. Álggoálmmugij kultuvrra ja asstoájggeåhpadibme SAMI

Ådåájggásasj iellemvuohke, gånnå buolva e desti aktan vieso, la hásstaliddjen gå galga boahtte buolvajda bisodit árbbedábijt, gielav ja jáhkov. Danen la ájnas mánájda ja nuorajda aj skåvlåjn, kultuvrraskåvlåjn ja ietjá institusjåvnåjn álggoálmmukkultuvra birra åhpadit.

Sáme Kultuvrraskåvllå: Åarjelsaemien vierhtiesåafoe
Sáme kultuvrraskåvllå Hattfjelldalan, Aarborten, mij le læhkám dåjman 1951 rájes, fállá giella- ja kultuvrraåhpadimev dábálasj skåvllåvuogádagá ålggolin. Giella- ja kultuvrraæjvvalimij baktu sáme nuora ålles Vuonas oahppi árbbedábij, giela ja gulluvasjvuoda birra, mij oahppij identitiehtav nanni. "Buoremus majt diedáv la vuojnnet mánájt gudi li jasskada ietjas sáme identitiehta hárráj," javllá åhpadiddje Katri Kitti.

Duodden moadda bájkálasj sebrudagáj giellaguovdátja fálli kursajt ja hárjjidallamijt sihke nuorajda ja ållessjattugijda, ja dan láhkáj vájkkudi sáme gielav ja kultuvrav bisodittjat.

Seto mánájskåvllå
Seto-mánájskåvlå (Seto Latsi Kuul) Tallinnan ja Tartun ásaduvvin maŋŋel gå æjgátjuogos jåhtuj biedjin álgadimev. Dá lidjin æjgáda gudi sihtin ietjasa máná, ja máná gudi årrun Setomaa ålggolin, galggin bessat juovnnát válldet oasev Seto-kultuvras, ja iejvvit ietjá mánájt Seto-duogátjijn. Gávnnu asstoájggejuogos gånnå ålles famillja bæssá oassálasstet, oahppat Seto-gielav, lávllagijt ja dánsajt, ja gånnå duot dát buolvva sebrudahteduvvi oahppamij.

Åhpadiddje Jane Vabarna dættot man ájnas la kultuvralasj aktelasjvuodajn: "Máná ávujn skåvllåj båhti, ja sihti oahppat ja oadtjot tjadnusav ietjasa árbbáj."

Giella- ja kultuvrravahko
Duodden stuoves dåjmajda li divna nielje kultuvran biejadum sierra vahkko tjalmostimijn ietjasa kultuvrraj. Mulgimaa-guovlon la dan vahkon duola degu álmmukbivtasbiejvve, biebbmobiejvve ja gielalasj tiebmábiejvve. Võro-guovlon gåhtjuduvvá ålles vahko "Võro giellavahkko", ja dan vahkon ásaduvvi iesjgeŋgalágásj dåjma degu márnán ja musiedjaåhpadibme. Seto-vahkon li duola degu goarromæjvvalime ja dánssa. Sáme kultuvrravahkko álggá sáme álmmukbiejvijn, ja ietján li dåjma sáme árbbedábij ja dájdajn. Duodden ásaduvvá sierra giellavahkko gålgådismánon, mav Sámedigge jådet, tjalmostahtátjit sáme gielajda.

4. Urfolkets kultur og fritidsundervisning NO/ENG

Den moderne livsstilen, hvor generasjoner ikke lenger lever sammen, gjør det vanskeligere å videreføre tradisjoner, språk og tro. Derfor er undervisning i urfolkskultur også viktig i skolen, kulturskolen og andre institusjoner for barn og unge.


Sámi Kulturskole: Åarjelsaemien vierhtiesåafoe
Den samiske kulturskolen i Aarborte/Hattfjelldal, som har vært i drift siden 1951, tilbyr språkopplæring og kulturundervisning utenfor det ordinære skolesystemet. Gjennom språk- og kulturleirer lærer samisk ungdom fra hele Norge om tradisjoner, språk og tilhørighet, noe som styrker deres identitet. "Det beste er å se barna føle seg trygge i sin samiske identitet," sier lærer Katri Kitti.

I tillegg tilbyr språksentre i mange lokalsamfunn kurs og praksis for både unge og voksne, noe som bidrar til å holde det samiske språket og kulturen levende.


Seto barneskole
Seto-barneskolene (Seto Latsi Kuul) i Tallinn og Tartu oppsto på initiativ fra foreldre som ønsket at barna deres, selv om de bodde utenfor Setomaa, skulle få muligheten til å oppleve Seto-kulturen regelmessig og møte andre barn med Seto-bakgrunn. Det er en fritidsgruppe hvor hele familien kan delta, lære Seto-språk, sanger og danser, og hvor ulike generasjoner involveres i læringen. Lærer Jane Vabarna understreker viktigheten av kulturell kontinuitet: "Barna kommer til skolen med glede, de er klare til å lære og skape en tilknytning til sin arv."


Språk- og kulturuker
I tillegg til faste aktiviteter har alle fire kulturene en uke dedikert til sin egen kultur. I Mulgimaa inkluderer denne uken blant annet en nasjonaldraktdag, en matdag og en språklig temadag. I Võro-regionen kalles hele uken "Võro språkuke", og det arrangeres ulike aktiviteter som markeder og museumsundervisning. Seto-uken inkluderer blant annet syverksteder og dans. Den samiske kulturuken starter med den samiske nasjonaldagen, og resten av uken introduseres samiske tradisjoner og kunst. I tillegg arrangeres en egen samisk språkuke i oktober, ledet av Sametinget, for å rette oppmerksomheten mot de samiske språkene. 

5. Álggoálmmugij kultuvrra vuodoskåvllååhpadusán SAMI

Sáme skåvlå
Vuona skåvlåjn oadtju divna oahppe vuodoåhpadusáv sáme kultuvra birra. Oahppijn sáme duogátjijn la sierralágásj rievtesvuohta sámegielav oahppat, juogu dal skåvlån jali gájdosåhpadime baktu, tjanádum dasi jus li åhpadiddje sadjihin ja oahppij dárboj milta. Duola degu Bådådjon æjvvali divna sáme oahppe avta skåvllåj gå la åhpadibme, madi nuortta- ja oarjjelsámegiella álu åhpaduvvá gájdosåhpadime baktu. Dát vuogádahka viehket nuoraj giellaåvddånahttemij ja nanni kultuvralasj identitiehtav, mij vas sihkarasstá sáme árbbedábij bisodimev.

Võro mánájgárde ja skåvlå
2011 rájes li mánájgárde åvdep Võromaa-guovlon adnám giellalávggomvuogev, gånnå gielav oahppi adnema ja åtsådallama baktu. Võro-giellaj la åhpadus árbbedábálasj lávllagij, luondo ja ietjá tiemáj birra. Dálla li divna dåjma Võro-giellaj akti vahkkuj, ja 13 mánájgárde åvdep Võromaa-guovlon li dáv åhpadimmetåvdåv adnegoahtám.

Giellabiesijn la moadda mánáj vuostasj åtsådallam Võro-gielajn, juoga mij sidjij sjaddá ávkken boahtteájgen. Divna nuora Võro-kultuvras gudi li oassen dán vuosádusás, li aj ietja oassálasstám giellabiesijda.

Võro mánájgárde ja skåvlå
1994 rájes li skåvlå fállam åhpadusáv Võro-giellaj, valla skåvlå máhtti ietja válljit jus galggi sebrudahttet Võro-gielav ietjas låhkåmuslisstaj. Uddni li lågev skåvlå åvdep Võromaa- guovlon gudi åhpadi Võro-giellaj, kultuvra ja árbbedábij birra. Åhpadus la oajválattjat mánájskåvlådásen. Põlva skåvlån aj 7. klássan fáladuvvá åhpadus Võro-giellaj, ja Võro joarkkaskåvlån la sierra kurssa Võro-kultuvra birra. Doarjjan åhpadussaj li tjállem-, låhkåm- ja drámágilppusa. Muhtem skåvlåjn li aj muhtem fága Võro-giellaj, duola degu duodjetijmajn.

Seto mánájgárde ja skåvlå
2021 rájes la luonndoiellemjuogos læhkám dåjmalasj Setomaa mánájgárden, gånnå gájkka åhpadus la Seto-giellaj.

Setomaa skåvlån, mij áttjak la ådåsit organiseridum, la åhpadibme árbbedábálasj kultuvra birra 1.-7. dássáj. Dánna oahppe oahppi Seto-gielav, lávllagijt, duojev ja ietjá árbbedábálasj tjehpudagájt.

Jagen 2024 rabáduváj sierra sebrudakklássa Obinitsan, mij la oassen Setomaa skåvlås. Dát klássa tjoahkki oahppijt 1. klássas 3. klássaj ja ulmme l sebrudahttet Seto-gielav ja kultuvrav nav ålov gå máhttelis. Ålles bájkálasj sebrudahka sebrudahteduvvi åhpadiddjebargguj. 

5. Urfolkets kultur i grunnskoleundervisning NO/ENG

Samiske skoler
Norske skoler gir alle elever grunnleggende undervisning om samisk kultur. Elever med samisk bakgrunn har en særskilt rett til å lære samisk språk, enten på skolen eller gjennom nettundervisning, avhengig av tilgjengeligheten av lærere og elevenes behov. For eksempel samles Lulesamiske elever i Bodø på én skole, mens nordsamisk og sørsamisk ofte undervises via fjernundervisning. Dette systemet hjelper unge med å utvikle språkferdighetene sine og styrke sin kulturelle identitet, noe som sikrer videreføringen av samiske tradisjoner.


Võro barnehager og skoler
Siden 2011 har barnehager i det gamle Võromaa-området brukt en språkbadsmetode i Võro, der språket læres gjennom bruk og erfaring. Tradisjonelle sanger, natur og andre emner undervises på Võro-språket. For øyeblikket foregår alle aktiviteter på Võro én dag i uken, og 13 barnehager i gamle Võromaa har implementert denne metoden.

Såkalte «språkreir» gir mange barn deres første møte med Võro-språket, noe som vil være nyttig for dem i fremtiden. Alle de unge fra Võro-kulturen som har bidratt til denne utstillingen, har selv deltatt i språkreirene.

Võro barnehager og skoler
Võro-språket har blitt undervist i skoler siden 1994, men det er frivillig å integrere det i pensum. For øyeblikket undervises Võro-språk, kultur og tradisjoner ved ti skoler i gamle Võromaa. Språkundervisningen foregår hovedsakelig på barneskolenivå. På Põlva skole tilbys også Võro-språk i 7. klasse, og ved Võru gymnasium finnes det et spesialkurs i Võro-kultur. Undervisningen støttes av skrive-, lese- og dramakonkurranser. I noen skoler holdes også enkelte fag på Võro-språk, for eksempel håndverksklasser.

 

Seto barnehager og skoler
Siden 2021 har en friluftsgruppe vært aktiv i Setomaa barnehage, hvor all undervisning foregår på Seto-språket.

Ved den nylig reorganiserte Setomaa skolen undervises det i tradisjonell kultur de første sju klassetrinnene. Her får elevene lære Seto-språk, sang, håndverk og andre tradisjonelle ferdigheter.

I 2024 ble det åpnet en unik samfunnsklasse i Obinitsa, som en del av Setomaa skolen. Denne klassen samler elever fra 1. til 3. klasse og har som mål å integrere mest mulig av Seto-språket og kulturen i undervisningen, ved å involvere hele lokalsamfunnet som lærere.

6. Ájnas dåjma nuorajda SAMI

Álggoálmmukkultuvralasj dåjma vaddi nuorajda máhttelisvuodav oassálasstet árbbedábálasj kultuvrraj ja aktisasjvuodav nannit. Dá dáhpádusá vaddi aj sidjij sajev gånnå ietjasa vuojnojt ja identitiehtav máhtti buktet åvddån.

Mulgimaa familljaspella: Ednambarggoiellem vuodon
Mulgimaa tjoahkki mánájt ja nuorajt familljaæjvvalibmáj, gånnå oassevállde bessi gæhttjalit árbbedábálasj ednambargojt, lávllot, dánssat, ståhkat ja vásedit ednambarggoiellemav.

Æjvvalibme ásaduvvá vihtti juohkka giese, juohkka bále ådå suohkanin. Dat tjadná bájkálasj vidnudagájt árbbedábálasj kultuvrraj.

Jaanika Toome (ásadiddje): "Dáj dåjmaj tjadá oahpásmahttep geldulasj sajijda Mulgimaa- guovlon ja nanni bájkálasj sebrudagájt, sæmmi båttå gå smáv vidnudagá oadtju vejulasjvuodav ietjasa vuosádallat."

Uma Pido: Võro-álmmuga stuorámus ávvudibme
Uma Pido la lávllafestiválla mij guddnet Võro-gielav ja kultuvrav. Juohkka festivállaj ådå lávllaga dagáduvvi, ma buolvas buolvvaj bisoduvvi, ja dán láhkáj vájkkut viesso giellaj. Moadda mánájda le dát vuostasj vásádus gielajn ja gånnå bessi bájkálasj gielav stuoráp aktijvuodan adnet.

Triinu Laan (ásadiddje 2006–2017): "Uma Pido vuoset Võro-giella hiehpá sihke almulattjat ja lávllomij."

Seto Gånågisvielde mánájfestiválla: Ådå buolvva
Åvddål Seto Gånågisvielde biejve, mij la Seto-álmmuga stuorámus ávvudibme, ásaduvvá Seto mánájbiejvve, mij la 2002 rájes ásaduvvam. Biejvve l nuorap buolvajda ja galggá sidjij åhpadit árbbedábijt, gielav ja gåktu máhtti ietjasa kultuvrav bisodit ja åvdåstit. Ásaduvvi aj moattelágásj suohtas gilppusa. Dán ásadusán aj válljiduvvá Seto-nuoraj åvdåstiddje: Nuursootska.

Márkomeannu: Ruopptot ruohtsajda dájda baktu
Gállogietten juohkka jage Márkomeannu ásaduvvá ja la festiválla sáme kultuvrajn, dájdajn, musihkajn ja girjálasjvuodajn. Biebbmo mij festiválan fáladuvvá la bájkálattjat buvtadum ja la semasvuodajn luondojn – mij la guovdásj oasse sáme kultuvras. Festiválan moadda nuora ietjasa identitiehtav dájda, kultuvra ja musihka baktu nanniji.

6. Viktige arrangementer for unge NO/ENG

Urfolkskulturelle arrangementer gir unge muligheten til å delta i tradisjonell kultur og styrker fellesskapet. Disse begivenhetene gir dem også en plattform for å uttrykke sine meninger og identitet.


Mulgimaa familie-spill: landsbylivet som grunnlag
Mulgimaa samler barn og unge til en familiesamling, hvor deltakerne kan prøve tradisjonelt gårdsarbeid, synge, danse, leke og oppleve livet på landsbygda. Arrangementet finner sted fem ganger hver sommer, hver gang i en ny kommune. Det kobler lokale bedrifter sammen med tradisjonell kultur.


Jaanika Toome (arrangør): «Med dette arrangementet introduserer vi spennende steder i Mulgimaa og styrker lokalsamfunnene, samtidig som små bedrifter får muligheten til å vise seg frem.»


Uma Pido: Den største feiringen for Võro-folket
Uma Pido er en sangfestival som hyller Võro-språket og kulturen. Til hver festival komponeres nye sanger, som fremføres av stadig nye generasjoner, noe som bidrar til å holde språket levende. For mange barn er dette deres første møte med å lære og bruke sitt lokale språk i en større sammenheng.


Triinu Laan (arrangør 2006–2017): «Uma Pido viser at Võro-språket egner seg både til offentlig bruk og til sang.»


Seto Kongedømmets barnefestival: Den nye generasjonen
Før Seto Kongedømmets dag, som er den største feiringen for Seto-folket, arrangeres Seto barnedag, som har funnet sted siden 2002. Dagen er dedikert til den yngre generasjonen og lærer dem tradisjoner, språk og hvordan de kan bevare og representere sin kultur. Det arrangeres også ulike morsomme konkurranser. Under arrangementet velges også Seto-ungdomsrepresentanten Nuursootska.


Márkomeannu: Tilbake til røttene gjennom kunst
Márkomeannu finner sted hvert år i Gállogieddin og er en festival dedikert til samisk kultur, kunst, musikk og litteratur. All mat som tilbys under festivalen er lokalprodusert og i harmoni med naturen – et sentralt aspekt i samisk kultur. Mange unge finner sin identitet gjennom kunst, kultur og musikk på denne festivalen.

7. Nuorajorganisasjåvnnå SAMI

Noereh (oarjjesámegiellaj "nuora") la organisasjåvnnå sáme nuorajda Vuonan. Organisasjåvnnå l nuoraj åvdåstiddje iesjgeŋga sáme ásadusájn ja mierredimprosessajn. Duola degu li sæbrram ásadiddjen Sáme Pride:aj ja li rahtjam sámij riektáj åvdås boatsojæládusán, mij vájkkudi jagen 2023 stuorra demonstrasjåvnnåj.

Duodden ratjástibmáj sámij, nuoraj ja ietjá unneplågojuohkusij rievtesvuodaj åvdås, Noereh aj kampánjajt sosiála medijájn dåjmadi. Ulmme l arvusmahttet ulmutjijt sáme árbbedábálasj biktasijt adnet ja buorebut oahpásmuvvat ietjasa kultuvrraj. Organisasjåvnån li sebrulattja 12- 30 jagij gaskan ja sij rádnastalli sámenuoraj Svierigin ja Suoman.

Võrosiebrre (Võro Selts VKKF)
Võrosiebren li Võro-aktivista. 1980-lågo rájes li sij organisierim ájnnasamos Võro-ásadusájt, duola degu giesseuniversitiehtav, jahkegirjij almodimev ja lávllomfestiválav Uma Pido.

Maŋemus jagijt li moadda nuora organisasjåvnnåj sæbrragoahtám, mij le buktám ådå dåjmajt degu giellavideojt, báhkoåhpadimev sosiála medijájn ja giellakafieja nuorajda. Ådåsamos vuorodibme l jårggålit Minecraft-spelav Võro-giellaj, vaj giela adno vijdeduvvá. 

7. Ungdomsorganisasjoner NO/ENG

Noereh (sørsamisk for "ungdom") er en organisasjon for unge samfunnsengasjerte samer i Norge. Organisasjonen representerer unge ved ulike samiske arrangementer og i beslutningsprosesser. De har blant annet vært med på å arrangere Sami Pride og har kjempet for samers rett til reindrift, noe som resulterte i store demonstrasjoner i 2023.

I tillegg til å kjempe for rettighetene til samer, unge og andre minoritetsgrupper, driver Noereh også kampanjer på sosiale medier for å oppmuntre folk til å bruke samiske tradisjonelle klær og bli bedre kjent med sin kultur. Organisasjonen har medlemmer i alderen 12–30 år og har vennskapsbånd til unge samer i Sverige og Finland.


Võroforbundet (Võro Selts VKKF)
Võroforbundet består av Võro-aktivister. Siden 1980-tallet har de organisert de viktigste Võro-arrangementene, som sommeruniversitetet, utgivelsen av årbøker og sangfestivalen Uma Pido. De siste årene har flere unge blitt med i organisasjonen, noe som har ført til nye aktiviteter som språkvideoer, undervisning av ord på sosiale medier og språkkaféer for ungdom. Den nyeste satsningen er oversettelsen av spillet Minecraft til Võro, for å utvide språkets bruksområder.

8. Avijsa iednegiellaj SAMI

Uma Leht, Setomaa ja Üitsainus Mulgimaa li avijsa unneplågogielajda, gånnå ulmutja iesjgeŋga buolvajs bessi tjállet ja juogadit ådåsijt, histåvråjt ja åtsådallamijt.

    • Uma Leht la almoduvvam 2000 rájes ja almoduvvá guokti mánnuj.

    • Setomaa la almoduvvam 1995 rájes ja almoduvvá akti mánnuj.

    • Üitsainus Mulgimaa vuostasj bále almoduváj jagen 2008 ja almoduvvá aj juohkka máno.

Duodden almoduvvi sáme nuoraj ájádusá ja subttsasa nuorajmagasijnan Š, mij ásaduváj jagen 1993. Magasijnna almoduvvá niellji jahkáj.

Hipp ja Uma Leht
"Lijkkuv juogadit ietjam vuojnojt bájkálasj ássjij birra danen gå da munji li ájnnasa. Tjállemis ja almodimes ålov åhpa. Dåjmadus válldá muv buoragit vuosstáj, ja mån lav aj gæhttjalam giessedåjmadiddjen barggat. Aktisasjbarggo avijsajn tjadná buolvajt aktij, ja tjállema baktu máhtáv liehket åvddågåvvån ietjá nuorajda."

Robin ja Üitsainus Mulgimaa
"Jus nuora e tjále, de e aktak tjále – ja dajna de ælla ga aktak guhti boahtteájgen tjállá. Oahppam lav ålov, duola degu jut mulgi-gielan ij la ájn standardiseridum tjállemgiella. Dábálattjat dåjmadiddje tevstajt divvu, valla nuora buorebut oahppi gå aktan tevstav divvu. Mån gæhttjalav ietjam subttsasijt tjállet nav vaj låhkke dåbdojt båvtåv. Dåbdåv moaddásijt gudi li arvusmahtedum tjállet mulgi-giellaj muv vájkudime diehti."

Emilia ja Setomaa
"Oahppam lav moadda ådå bágojt ja moallánagájt gå Seto-avijssaj tjáláv. Æddnám agev muv viehkedasstá ja arvusmahttá. Máhtáv aj arvusmahttet ietjá nuorajt gå tjáláv – soabmása li juo mujsta gatjádam gånnå máhtti Seto-gielav oahppat. Vuoset Seto-giella ij la dåssju njálmálasj giella majt ságasta jali lávlo – dat hiehpá tjállemij aj."

8. Aviser på morsmålet NO/ENG

Uma Leht, Setomaa og Üitsainus Mulgimaa er aviser på de respektive minoritetsspråkene, der folk fra ulike generasjoner kan skrive og dele nyheter, historier og erfaringer.

  • Uma Leht har blitt utgitt siden 2000 og kommer ut to ganger i måneden.

  • Setomaa har vært i trykk siden 1995 og publiseres én gang i måneden.

  • Üitsainus Mulgimaa ble først publisert i 2008 og utgis også månedlig.

I tillegg publiseres samiske ungdommers ideer og historier i ungdomsmagasinet Š, som ble grunnlagt i 1993 og gis ut fire ganger i året.


Hipp og Uma Leht
"Jeg liker å dele meningene mine om lokale saker fordi de betyr noe for meg. Å skrive og publisere lærer deg mye. Redaksjonen er veldig imøtekommende, og jeg har også prøvd meg som sommerredaktør. Samarbeidet med avisen knytter generasjoner sammen, og gjennom skriving kan jeg være et forbilde for andre unge."

Robin og Üitsainus Mulgimaa
"Hvis unge ikke skriver, er det ingen som skriver – og da vil det heller ikke være noen som gjør det i fremtiden. Jeg har lært mye, for eksempel at mulgisk ennå ikke har et standardisert skriftspråk. Vanligvis retter redaktøren tekstene, men for unge er det mer lærerikt å gjøre det sammen. Jeg prøver å skrive historiene mine på en måte som vekker følelser. Jeg kjenner allerede flere som har begynt å skrive på mulgisk takket være min påvirkning."


Emilia og Setomaa
"Å skrive for Seto-avisen har lært meg mange nye ord og uttrykk. Moren min hjelper og oppmuntrer meg alltid. Gjennom skriving kan jeg også inspirere andre unge – noen har allerede spurt meg hvor de kan lære Seto-språket. Det viser også at Seto ikke bare er et språk for å snakke eller synge – det egner seg også til å skrive."

9. Álmmukdábe nuorajt ja vuorrasijt tjoahkki SAMI

Mulgimaa álmmukdáhpebiejvve ja giellabiesse
Mánáj álmmukdáhpebiejvve la akta dajs vuorrasamos árbbedábijs Mulgimaa-guovlon. Ålles guovlos dábálattjat sæbrri 160-200 máná lávllomij ja dánssaj. Jagen 2024 lij 29. bále dát biejvve ásaduváj. Juohkka jage la biejven ådå tiebmá.

Máná gudi e máhte oassálasstet álmmukdáhpebæjvváj, máhtti huoman ietjasa kultuvra birra oahppat mánájgárden. Danna ásaduvvi giellabiese juohkka máno, gånnå máná oadtju mulgi- árbev ja gielav lávllomståhkusij baktu oahppat. Udnásj biejve dát ásaduvvá gietjan mánájgárden.

Álmmukdánssavuosádus “Aig verep armu müüdä”
Giesen 2024 tjadáduváj stuorra álmmukdánssavuosádus Karksi-Nuia stádan, gånnå gietjav dánssajuohkusa oasseválldij gaskal 6 ja 65 jage subtsastin Mulgimaa histåvråv dánsa baktu. Vuosádusán lidjin dålusj tjuojalvisá Karksi ja Halliste gieldas, ja sihke árbbedábálasj ja ådå dánsa åvddånbuvteduvvin.

Alli Laande (ásadiddje): "Nuora vierttiji juo árrat oahpásmuvvat ietjasa kultuvrajn, vaj dádjadi mulgi-álmmuga viessomvuogev. Danna gånnå jådediddje gávnnuji, danna aj gávnnuji giellabiese.”

Jahtto Haanimaa birra
"Jahtto Haanimaa birra” subtsas gåktu Haanimaa sjattaj, gåktu viessom danna lij åvddåla, gåktu l åvddånam ja gånnå udnásj biejve la. Jahtto hábbmiduváj Haanimaa ráde ájádusáj ja dagoj tjadá.

Dájddár Epp Margna la histåvråv mállim boaldedum muorrafiellojda. Jahtto l aj dåbdos Haanja skåvlån, gånnå 20 jage l læhkám dájdalasj tiebmábiejve arvusmahtedum jahtos: Duobddákdájdabiejvve.

Kirke Saarnits ja Helena Ustal, Haani nuora, libá vuosádusáv hábbmim jahto milta, ja oasse dassta vuoseduvvá Munamäe várdudaktårnan.

Kirke Saarnits:
"Jahtto munji merkaj gåsstå mijá álmmuk boahtá. Gå barggiv vuosádusájn, de arvusmahteduvviv dán moalgedimes: 'Jus diedá gåsstå boadá, de diedá gåsi galga.'

Fiello gåvviji dållåálmmugav, miehttseálmmugav ja ednambarggoálmmugav... Aktan vuosedi gåktu iellem aktelattjat rievddá. Dájn ulmutjijn lidjin vuoge bierggit, viessot ja ájádallat – ietjas láhkáj, ietjas ájgen. Dálla vierttiv gæhttjat ietjam birra ja usjudallat degu lav oassen boahtte fiellojs. Ihkap jus dát fiellorájddo joarkká, de soajttá mijá dálásj iellem åvdåstit juojddá ållu ådå. Jus galggap diehtet gåsi galggap, de la ájnas diehtet gåsstå boahtep."*

9. Folklore samler unge og gamle NO/ENG

Mulgimaa folkeloredag og språksirkler
Barnefolkloredagen er en av de eldste tradisjonene i Mulgimaa. Vanligvis deltar 160–200 barn fra hele Mulgimaa med sang og dans. I 2024 ble dagen arrangert for 29. gang. Hvert år har dagen et nytt tema.

Barn som ikke kan delta på selve folkeloredagen, kan likevel lære om sin kultur i barnehagen. Der arrangeres månedlige språkreir hvor barna får lære om mulgisk arv og språk gjennom sangleker. For øyeblikket arrangeres dette i sju barnehager.


Folkedansforestillingen "Aig verep armu müüdä"
Sommeren 2024 ble det holdt en stor folkedansforestilling i Karksi-Nuia, der sju dansegrupper med deltakere fra 6 til 65 år fortalte Mulgimaas historie gjennom dans. Forestillingen inkluderte gamle melodier fra Karksi og Halliste prestegjeld, og både tradisjonelle og nyskrevne danser ble fremført.


Alli Laande (arrangør): «Unge må komme i kontakt med sin kultur fra tidlig alder, slik at de forstår hvorfor mulgiske folk er slik de er. Der hvor det finnes ledere, finnes det også språkreir.»

 
Legenden om Haanimaa
"Legenden om Haanimaa" forteller hvordan Haanimaa ble til, hvordan livet var der før, hvordan det har utviklet seg, og hvor det står i dag. Legenden ble skapt gjennom Haanimaas råd og deres initiativer.

Kunstneren Epp Margna har malt historien på brente treplanker. Legenden er også kjent ved Haanja skole, hvor det i 20 år har blitt arrangert en kunstnerisk temadag inspirert av legenden: Landskapskunstdagen.

Haanimaas ungdommer Kirke Saarnits og Helena Ustal har skapt en utstilling basert på legenden, og deler av den stilles ut i Munamäe utsiktstårn.


Kirke Saarnits:
"For meg handler legenden om hvor folket vårt kommer fra. Da jeg skapte utstillingen, ble jeg inspirert av setningen: ‘Hvis du vet hvor du kommer fra, vet du hvor du skal.’

Plankene skildrer ildfolket, skogfolket og jordbruksfolket ... Sammen viser de hvordan livet stadig forandrer seg. Disse menneskene overlevde og skapte på sin måte i sin tid. Nå må jeg se meg rundt og tenke: Hva blir de neste plankene? Hvis denne plankeraden fortsetter, vil vårt nåværende liv kanskje representere noe helt nytt. Men for å vite hvor vi skal, er det viktig å vite hvor vi kommer fra."*

10. Nuorra åvddågåvå SAMI

Åvddågåvå li viehka ájnnasa gå galggá berustimev båktet. Måvtåstuhtte l vuojnnet soabmásav ságastime berustimijn ja gå la diedulasj ietjas kultuvra hárráj, ja gå aktijvalattjat sæbrrá dasi. Moatten bájkálasj sebrudagájn li aj ásaduvvam symbåvlålasj posisjåvnå arvusmahtátjit ja måvtåstuhtátjit nuorajt.

Võro-giela sáhkajådediddje
Jagen 2021 bådij oajvvadus nammadit Võro-giela sáhkajådediddjev. Dát nammadus vatteduvvá ulmutjijda gudi árggabiejven Võro-gielav adni, buorre buojkulvissan. Sáhkajådediddjen la dábálattjat nammadus gålmmå máno, gånnå ietjas dåjmajt vuojnnusij bukti. Dáv nammadusáv li aj nuora oadtjum.

Hippa vásádus:
“Giese 2023 oadtjuv Võro-giela sáhkajådediddje nammadusáv ja tjiebethervav ámmátmerkajn. Mierrediv guossidit divna vieldijt åvdep Võromaa-guovlon ja TikTok:aj dahkat videojt guossidimij birra. Oahppiv ålov dassta, ja ulmutja riek lijkkujin dasi! Oadtjuv gåhttjomijt lågådallat skåvlåjn ja ållo buorre diededimijt. Dálla ulmutja agev gåhttju muv "Võro-giela sáhkajådediddjen", ja dåbddu oassen muv identitiehtas – dát nammadus viehkedij munji gæjnov gávnnat."

Seto nuorajåvdåstiddje – Nuursootska
2006 rájes la Seto Kingdom Children's Day-ásadusán juohkka jage válljidum akta Nuursootska (nuorajåvdåstiddje). Nuursootska la boahtte jage Seto-nuoraj åvdåstiddje. Vargga gájkka åvdep nuorajåvdåstiddjijs li maŋŋela sjaddam aktijvalasj oassevállde ja ásadiddje Seto-kultuvran ja aj stuoráp aktijvuodajn. Akta dajs vuostasj nuorajåvdåstiddjijs lij Jalmar Vabarna, guhti uddni l dåbdos musihkkár.

Rasmusa vásádus:
"Mån lav Rasmus, Setomaa nuorajåvdåstiddje, 2024/2025. Dat roalla la munji buktám diedulasjvuodav ja lav ednagijt oahppam – iejvvim lav moaddásijt gudi li muv arvusmahttám ja lav ådå máhtudagáv åmastam. Nuorajådediddjen åvdåstav nuorajt, åhpav vuorasulmutjijs ja juogadav ietjam åtsådallamijs, mij la viehkken bisodit Seto-kultuvrav."

10. Unge forbilder NO/ENG

Forbilder er avgjørende for å vekke interesse for noe. Det er inspirerende å se noen snakke engasjert og bevisst om sin kultur og aktivt delta i den. I flere lokalsamfunn har det også blitt opprettet symbolske posisjoner for å oppmuntre og inspirere unge.

 

Talsmann for Võro-språket
Initiativet til å utnevne en Talsmann for Võro-språket startet i 2021.
Denne tittelen gis til personer som aktivt bruker Võro i hverdagen for å sette et godt eksempel. En talsmann har vanligvis tittelen i tre måneder, hvor de synliggjør sine aktiviteter. Også unge har fått denne tittelen.


Hipp sin erfaring:
"Jeg fikk tittelen som talsmann for Võro-språket og kjedet med embetstegnet sommeren 2023. I løpet av denne tiden bestemte jeg meg for å besøke alle prestegjeldene i Gamle-Võromaa og lage TikTok-videoer om disse besøkene. Jeg lærte mye av det, og folk likte det virkelig! Jeg fikk invitasjoner til å holde foredrag på skoler og masse positiv tilbakemelding. Nå kaller folk meg alltid ‘talsmannen for Võro-språket’, og det føles som en del av identiteten min – denne tittelen hjalp meg å finne min vei."

 

Seto ungdomsrepresentant – Nuursootska
Siden 2006 har det hvert år blitt valgt en Nuursootska (ungdomsrepresentant) under Seto Kingdom Children’s Day. Nuursootska representerer Seto-ungdommen det påfølgende året.
Nesten alle tidligere ungdomsrepresentanter har senere blitt aktive deltakere og arrangører innenfor Seto-kulturen og også i større sammenhenger. For eksempel var den første ungdomsrepresentanten Jalmar Vabarna, som i dag er en kjent musiker.


Rasmus sin erfaring:
"Jeg er Rasmus, ungdomsrepresentanten for Setomaa 2024/2025. Denne rollen har vært en øyeåpner og en lærerik opplevelse – jeg har møtt mange inspirerende mennesker og fått ny kunnskap. Som ungdomsleder representerer jeg de unge, lærer av de eldre og deler mine egne erfaringer, noe som hjelper til med å holde Seto-kulturen levende."